Peter Jensen.
Mennesker

Peter fra Løgstør er verdensberømt for sit design - nu får han livslang støtte fra fond

Verdenskendt designer støttes fra Statens Kunstfond

12. januar 2022 kl. 08:51

LØGSTØR: Den verdenskendte nordjyske modedesigner, 51-årige Peter Jensen, der er født og opvokset i Løgstør, gjorde ikke mere ved det, da han i slutningen af 2021 modtog en e-mail fra Statens Kunstfond, hvori der stod, at han havde modtaget kunstfondens hædersydelse. Han troede nemlig det var fusk - en spam-e-mail.

Det først da der kom endnu en e-mail fra kunstfonden fem dage efter, fordi han ikke havde reageret på den første mail, at det gik op for Peter Jensen, at han nok hellere måtte kigge lidt nærmere på teksten.

Det er jo helt vildt

- Jeg læste det egentlig som om, at jeg havde modtaget et tre-årigt arbejdslegat. Og det var da vildt flot. Men for pokker, mand, da jeg kom til København i december for at modtage hædren, så gik det op for mig, at det er livslang ydelse, jeg har fået.

- Det er jo helt vildt, lyder det i telefonen fra Atlanta i USA, hvor Peter Jensen er hjemme igen ovenpå uddelingen af Kunstfondens Hædersydelse.

- Pyha, det skulle da lige ind og bundfældes. Jeg blev bare så glad og beæret, da jeg stod der i København og fik en masse smukke ord med på vejen. Og der var også blomster og mad, det bliver ikke større, griner Peter Jensen.

Flere priser

Peter Jensen har tidligere modtaget adskillige priser og er bl.a. repræsenteret på Victoria & Albert Museum i London, Fashion Museum Bath og Designmuseum Danmark.

Designerens designtalent har sendt hans tøj verden rundt. Det er blevet båret på catwalken i London og af hollywood-stjerner som Kirsten Dunst og Orlando Bloom.

Livslang

Størrelsen af den livslange hædersydelse fra Statens Kunstfond tilrettes den enkelte modtagers øvrige indkomst, således at de, som tjener mindst, får mest - og omvendt.

Du kan læse meget mere om hæderen og Peter Jensen her...

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu