Pensionister på løvspringstur

07. juni 2017 kl. 06.00

51 medlemmer af Arden Pensionistforening har været på Løvspringstur til Skurbyen i Aalborg. Vejret var dejligt med masser af solskin. Pensionisterne startede fra Solgården i Arden, hvorfra de kørte igennem skovene ad de små veje mod Skurbyen i Aalborg. Her blev de modtaget af beboere i deres hyggelige café.

Mange sad og nød en øl, mens de "lokale" guider fortalte lidt om livet derude.

Derefter blev de delt op i to hold, og guidet rundt i Skurbyen, hvor alle nød at se de spændende små huse og kreative udsmykninger. Besøget sluttede med kaffe og kage på den lokale café.

Dagen sluttede med en tur til Sønderup forsamlingshus, hvor der ventede karbonader og citronfromage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste