På udflugt med HKSK
HK Seniorklubben Mariagerfjord kommune og Vesthimmerlands kommune har været på sommerudflugt til Tirbitz museet i Blåvand, tegnet af den kendte arkitekt, Bjarke Ingels - et imponerende bygningsværk.
-Oprindeligt en tysk bunker - nu forvandlet til et krigstidsmuseum. Der var 3 udstillinger -" Den skjulte Vestkyst - 20.000 års vestkysthistorie fortalt gennem 12 gribende fortællinger - "Havets guld"- Udstilling af fundet rav og smykker heraf og "En hær af beton" - om forholdene under 2. verdenskrig ved vestkysten, fortæller Inger Krogh fra seniorklubben.
Den oprindelige bunker, opført af den tyske besættelsesmagt, der gemmer på historier fra Atlantvolden, kunne også beses, men fremstod "rå".
- Vi var udstyret med "fjernbetjeninger", så man kunne fordybe sig alt efter interesse, og vi nød den kendte Tirbitz-platte til frokost og fik sen efterkaffe på Søgården i Sunds, slutter Inger Krogh, så alt i alt en meget vellykket dag med 31 deltagere.