Op og ned for HBKs Serie 1 og 2-hold
Lokalopgør gik desværre ikke som ønsket
HADSUND: Torsdag 3. oktober spillede Hadsund Badminton Klubs Serie 1-holdet lokalopgør mod Hobro, og det blev desværre ikke til det ønskede resultat.
Holdet måtte desværre se sig slået med 7-4 i en holdkamp med god fight, og hvor mange kampe skulle afgøres i tredje sæt.
Lørdag 5. oktober havde Serie 2-holdet taget turen til Skødstrup.
Inden kampen havde Skødstrup meddelt, at de ikke kunne stille med nogen damespillere. HBK var derfor foran 3-0 inden de resterende kampe skulle spilles.
De unge herrer spillede nogle gode og tætte kampe - resultatet blev en flot 7-1 sejr til HBK!