Billede beskrivelse

Onsild inviterer dig til julegavemarked

07. december 2017 kl. 06.00

Søndag 10. december klokken 10 er det Onsilds tur til at byde velkommen til julegavemarked, som det kaldes på de kanter.

Markedet foregår på Mariagerfjord Idrætshøjskole, Præstemarken 2.

Her bliver der mulighed for at købe ind til julegaver, pakkegaver og mandelgaver af et bredt sortiment fra 12 stande med blandt andet smykker, tøj, hjemmelavede kort og nisser, nyt legetøj, hjemmelavet julesnaps, knipling, patchwork og - såmænd - tupperware, diamantperle billeder og glaskunst.

Fra helsefronten diskes op med kosttilskud, vitaminer, cremer og shampooer.

Tove Kristiansen og Dorte Rask Laursen, begge Onsild, står for arrangementet, og det er første gang, de prøver kræfter med et julegavemarked i byen

Der er også sørget for lidt underholdning, idet Henning "Harmonika" fra Aars leverer julemusikken.

For leverance og salg af både kaffe, the, kager og æbleskiver står ottende klasse på Mariagerfjord Idrætshøjskole.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste