Ole Henriksen kom til dimissionsfesten

STØVRING: Torsdag blev en helt særlig dag for 145 elever fra Støvring. Det var nemlig dagen, hvor de dimitterede som stx-studenter. Dimissionsfesten blev traditionen tro afholdt med musikalske indslag, taler og ikke mindst overrækkelse af eksamensbeviser og legater.

Festen var dog lidt særlig i år, da Ole Henriksen deltog i festlighederne. Ole Henriksen har flere gange besøgt Støvring Gymnasium og er en god ven af gymnasiet. I mange år har han bidraget med et legat, som gives til to studenter, der fokuserer på det positive i sine medmennesker. I år kunne han til stor glæde personligt overrække legaterne og give studenterne nogle motiverende ord med på vejen. Ole sagde blandt andet:

- Vi kan gøre vores liv til et eventyr. Vær glad for dig selv. Smil til dig selv. Anerkend dig selv – og du bliver et bedre menneske for dine omgivelser.

Dimissionen var i år også særlig, da det ikke kun var glæde og festivitas, der fyldte hallen. Det kunne mærkes, at alle på skolen var blevet ramt af en frygtelig tragedie tidligere på året, da skolen mistede 3.g-eleven Trine Kloppenborg-Skrumsager Andersen i en trafikulykke.

Rektor Jens Nielsen indledte dimissionen med at mindes Trine:

- Trine vil for altid være en del af Støvring Gymnasium, ligesom alle I, der sidder med studenterhuen på, vil være det. Trine var et lysende eksempel på at være levende, i det vi foretager os. Midt i al sorgen var det stærkt at opleve, hvordan vi alle stod sammen. Med tanken på Trine, er jeg så glad for at kunne sende en stor varm tak til Jer alle.

I rektors dimissionstale satte Jens Nielsen fokus på studenternes talenter og interesser, som ud over det faglige fortæller en historie om alt det andet studenterne også kan.

Herefter indtog Helena Quist Kristensen scenen og holdt årets elevtale. Med udgangspunkt i taknemmelighed og stolthed, konstaterede hun blandt andet følgende

- Vi er gode nok. For nu er vi studenter – og det er ikke Fake News. Vi sidder her med huen på og eksamensbeviset i hånden og det i sig selv er en kæmpe bedrift og et kæmpe skulderklap – og samtidig noget vi skal være taknemmelige for.