Billede beskrivelse

Nytårsparole igen i Haverslev Hallen

31. december 2017 kl. 08.34

For anden gang holdes nytårsparolen hos Nordjyllands Beredskab Klynge Syd i Haverslev Hallen.

Den foregår søndag 7. januar.

At Haverslev nu fast huser parolen skyldes, at borgerne i Nordjylland for to år siden fik et helt nyt beredskab ved, at de 11 kommuner fik deres beredskaber lagt sammen til det fælles Nordjyllands Beredskab for hele regionen.

Det har givet en ny bestyrelse med 11 borgmestre og to politidirektører og en observatør for de frivillige.

Her udgør de tre kommuner i Himmerland Klynge Syd den fælles administration, når den nye kommunale materielgård i industrikvarteret står klar.

De nuværende fem administrative medarbejdere i Hobro og de to i Farsø flyttede midt i august ind i det nye beredskabscenter i industriparken 18 i Haverslev.

Ved nytårsparolen 7. januar giver beredskabschef Johannes Holm Iversen som sædvanligt en kort beretning om beredskabets mangeartede aktiviteter i 2017 for de fremmødte frivillige, ansatte og gæster.

Efterfølgende holder borgmester Leon Sebbelin (B) tale.

Efter nytårstalen uddeles diplomer og blomsterbuketter til jubilerende frivillige for tro tjeneste.

Derefter serverer beredskabet et lille pålægsbord traktement for alle fremmødte i Haverslev Hallen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste