Nyt udleveringssted hos Skelund Minimarked
Nu bliver det let og hurtigt at hente sine pakker i Skelund
SKELUND: PostNord åbner en ny ”Collect Shop” hos Skelund Minimarked, hvor man nemt og hurtigt kan hente sine pakker fra den stigende nethandel.
- Jeg er glad for, at vi nu kan tilbyde borgerne i og omkring Skelund et sted, hvor de nemt og hurtigt kan hente deres pakker. Vi ved, at vores kunder vil hente deres pakker lige dér, hvor det passer dem, og når det passer dem, og åbningen er endnu et skridt mod at tilbyde flest udleveringssteder i Danmark, siger Gordon Dalsgaard, distriktschef i PostNord.
I den nye Collect Shop kan kunderne hente pakker samt sende pakker og breve, som de har frankeret hjemmefra. Collect Shoppen er åben i hele butikkens åbningstid.
- Vi glæder os til at komme i gang, for det har stor betydning for os at kunne tilbyde vores kunder en ekstra, god service som at kunne hente deres pakker fra nethandlen hos os, siger Connie Mikkelsen, der er indehaver af Skelund Minimarked.
Den nye Collect Shop er ét af de 500 nye udleveringssteder, som PostNord åbner i løbet af i år. Når de alle er på plads, vil PostNord tilbyde Danmarks største netværk af udleveringssteder med 2.000 stk. fordelt over hele landet.