Nyt petanquebaneanlæg i Hadsund
Mandag 10. april begyndte udgravningen til nye og længe ønskede petanquebaner og udendørsaktiviteter ved Bernadottegården.
- Der bliver 2 baner, i internationale størrelser, med flisebelægninger for nem adgang for brugerne, oplyser Kim Nørdam Andersen, der har sendt os dette foto. Brugere bliver både hjemmets beboere, deres pårørende, dagcentrets gæster, de beskyttede boliger og ligeledes er banerne åben for andre foreninger som måtte ønske at bruge disse. At det er lykkedes at få disse petanquebaner etableret, skyldes at Sparekassen Hobro fonden/Jutlander bank, som hovedsponsor, velvilligt har doneret et flot beløb på kr. 40.000,- til projektet. Formændene fra Brugerrådet og Beboer-pårørende rådet havde sammen søgt fonden om støtte. Banerne ventes åbnet medio maj måned.