Nyt år tyvstartes med bobler og kransekage
I år har man i Astrup og Rostrup kirkers menighedsråd bestemt sig for at henlægge den normale nytårsgudstjeneste til julesøndag d. 31. december.
Begge steder vil det være Paul Arnbak, der er prædikant, og saxofonist Jakob Skov-Søndergård vil som sædvanlig understøtte salmerne og gøre sit til, at det bliver et par festlige gudstjenester.
Efter tjenesterne bliver der mulighed for at skåle i "bobler", og der bliver tid til at ønske hinanden et godt nytår.
De to menighedsråd håber, at mange møder op - alle er indbudt og velkomne!