Nye film i Kinorevuen

23. maj 2017 kl. 06.00

Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge

Johnny Depp vender tilbage på det store lærred som den ikoniske antihelt Jack Sparrow i den helt nye "Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge".

I dette storslået eventyr bliver kaptajn Jack sat på en prøve, da et spøgelsesskib - styret af den frygtindgydende kaptajn Salazar (Javier Bardem) - flygter fra Djævelens Trekant for at dræbe alle pirater - især kaptajn Jack. Kun hvis Jack skaffer den legendariske gud Poseidons trefork, vil han overleve, men for at finde denne er Jack tvunget til at alliere sig med Carina Smyth, en smuk og intelligent astronom, og Henry, en stædig ung sømand i den kongelige flåde. Ved roret på det sørgelige og usle skib Dying Gull forsøger Jack ikke kun at ændre sin ulykkelige skæbne men samtidig at redde sit liv i sin kamp mod den mest formidable og ondskabsfulde fjende, han nogensinde har mødt.

"Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge" er med; Johnny Depp, Javier Bardem, Brenton Thwaites, Kaya Scodelario, Geoffrey Rush og Sir Paul McCartney.

Springtur til Toscana

Beatrice er en speedsnakkende fantast og en wannabe grevinde, der elsker at få folk til at tro, at hun er en betroet ven af alverdens magtfulde ledere. Donatella er en mut, tatoveret og skrøbelig ung kvinde, der er opslugt af sin egen store hemmelighed. De er begge patienter på det sikrede psykiatriske bosted Villa Biondi i Toscana og beslutter sig for at tage flugten og tage på eventyr i det smukke område. En rejse, der hjælper dem til at opdage skønheden i det uperfekte. For på papiret er de komplet skøre men ude i samfundet blandt dem, som anses for at være raske, opfører de sig temmelig normalt.

"Springtur i Toscana" er en humoristisk fortælling om det uforudsigelige og nære venskab, der opstår mellem to kvinder, der beslutter sig for at ændre deres egen skæbne og finde lykken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste