Nye æresmedlemmer i Cimbrerne
Onsdag aften blev Sportsdykkerklubben Cimbrerne to æresmedlemmer rigere.
Ved en ekstraordinær generalforsamling kunne netop afgående formand, Henrik Bendixen afsløre, at bestyrelsen havde udnævnt Tom Andersen og klubbens mangeårige kasserer Hans Jørn Fredberg til æresmedlemmer.
Tom Andersen: På grund af din indsats igennem mange år som: · klubbens tidligere formand og kasserer, · at sørge for mad ved Waterfestival og din hjælpsomhed i klubben, · utrættelige arbejde omkring Undervandsrugby og for de mange skældud man her modtager, når man ikke kommer til tiden og spiller ordentligt, altid venligt ment, og · de mange års frivillige timer som bassinlivredder i svømmehallen og stadig aktiv.
Hans Jørn Fredberg: På grund af din indsats igennem mange år som: · kasserer i dykkerklubbens bestyrelse, · hjælper ved elevdyk og prøvedyk, · aktiv ved Waterfestival og andre arrangementer samt · det længste siddende bestyrelsesmedlem og stadig aktiv.
Over to aftener inviterer klubben alle børnefamilierne på sjov og leg i Hadsund Svømmehal.
Instruktør Jørgen Villadsen fortæller at hele husstanden kan komme gratis i svømmehal to fredage 23. februar og fredag 2. marts til sjov og leg i svømmehallen, herunder mulighed for at prøve snorkeldykkerudstyr, dykning og undervandsrugby, da klubben har alt udstyr klar, dog kræves tilmelding gennem klubbens hjemmeside.