Ny vinyl fra de Ekstra Store Grønlandske Rejer
Orkestret, der kalder sig Extra Store Grønlandske Rejer, har rødder i Skelund og melder er klar med deres andet album
SKELUND: Gamle Skelunder og et par nordjyder udgiver omsider en ny lp på vinyl på 1000 Fryd i Ålborg
Orkestret, der kalder sig Extra Store Grønlandske Rejer, har rødder i Skelund og melder er klar med deres andet album: Vejen Ud/Vejen Hjem.
En opfølger til deres debutplade - Superego - fra 2013.
Lang vej til efterfølgeren
Allerede i vinteren 2014 opstod idéen til det, der længe skulle blive en efterfølger til første plade fra 2013.
Et åbent projekt med plads til at de kunne gå til og fra med idéer og kreativitet.
Der har fra start været enighed om at prøve en ny tilgang til musikken og sangskrivningen, hvor der blev givet rum til at kunne fordybe sig 100 procent og lade musikken udfolde sig det, den fortjente.
Ingen havde dog regnet, med at projektet ville tage så lang tid som til nu.
”Vi er stolte”
- Nylig fem-seks år efter, at den første idé opstod, lægger vi sidste hånd på et album, som har så mange forskellige elementer i sig - både tekstmæssigt og genremæssigt.
- Selv er vi i hvert fald stolte og håber, I kan lide pladen, lyder det samstemmende fra de fire musikere - Mads Peter J. Laursen, Casper Tonnisen, Jonas Jensen og Nicklas Beermann
Pladen udgives på 12” vinyl samt Spotify og kan købes/bestilles igennem esgr@live.dkeller.