Billede beskrivelse

Ny leder til Huset i Skoven i Terndrup

22. februar 2018 kl. 13.49

Hanne Marco startede den 1. februar som ny leder i den private institution Huset i Skoven i Terndrup, der rummer både vuggestue og børnehave.

Hanne Marco kommer med en stor erfaring i rygsækken, bl.a. fra hendes tidligere job som leder i en børnehave, som naturguide under Rebildporten og fra hendes efteruddannelse i ledelse, familierådgiver og terapeut.

Hun er selv opvokset i Terndrup og har tidligere arbejdet i Terndrup børnehave, hvor hun var initiativtager til deres udegruppe. Nu glæder hun sig til de nye udfordringer i Huset i Skoven.

- Her har vi alt, hvad naturen indeholder af rigdomme lige uden til døren. Vi har vores mange dyr, køkkenhave, bålhytte og så har vi engagerede voksne, som brænder for at understøtte børnenes udvikling med nærhed og omsorg. Det er lige efter min ånd, fortæller Hanne Marco, som også har uddannelse inden for hotelbranchen og har drevet sin egen cafe, og derfor falder det hende også naturligt, at der er en sund madordning i Huset i Skoven.

Hanne Marco glæder sig især til at integrere børnene endnu mere i de daglige gøremål og støtte deres udvikling gennem frisk luft, følelser, forståelse og omsorg for hinanden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste