Ny Isbar og Cafe på Storegade i Hadsund
Selv på en kølig og regnfuld dag er der kunder i byens nye Isbar og Cafe på Storegade 17.
Elvir Custovic åbnede 2. juni "Is og Vafler" efter en ombygning af lokalet, der tidligere husede en bedemandsforrentning.
Lokalet er nu indrettet i lyse farver og med god plads til både børn og voksne, der kan sidde i butikken og nyde deres bestilling.
Der er et bredt sortiment af kugleis eller soft-ice, der fyldes i de lækre, sprøde vafler, forskellige slags krymmel og guf, pindeis, amerikanske pandekager og belgiske vafler med kugleis eller soft-ice.
Også de tørstige er der tænkt på med iskolde drikkevarer, varm cacao med soft-ice, kaffe, latte og cappuccino.
Det hele kan også pakkes i dertil indrettet emballage og tages med hjem eller ud i naturen.
I øjeblikket kører "Is og Vafler" en konkurrence, hvor man ved køb af en Su-Su Superliga vaffel er med i lodtrækningen om 2 billetter til den første hjemmekamp mellem Hobro og FC Helsingør 16. juli. Lodtrækningen finder sted 10. juli.
Butikken har åbent alle ugens dage fra middag til over aften, dog søndag fra om eftermiddagen.