Nordjysk by køber mest sexlegetøj
Hobro er Danmarks frækkeste by, oplyser forhandler
HOBRO: Hobro er blevet udråbt som Danmarks frækkeste by af Sinful, som er en erotisk webshop.
Forhandleren af sexlegetøj har sammenlignet omsætning for landets postnumre med antallet af indbyggere i de enkelte områder. Og indbyggerne i Hobro - postnummer 9500 - har i gennemsnit brugt flest penge på sexlegetøj her i 2017.
I øvrigt er Billund udpeget som den mindst frække by.
Sinful kan desuden fortælle, at kunder med fornavnene Dennis og Michelle bruger flest penge på webshoppen. Det er målt på salg af sexlegetøj, lingeri og glidecreme og mere end 125.000 ordrer.
Alt i alt for 2017 har Sinful solgt 9808 liter glidecreme, 14.932 onani- og vibrationsæg samt 6043 meter dildoer.