Billede beskrivelse

Nils Malmros om sit livs store personlige tragedie

05. februar 2018 kl. 06.00

Filminstruktør Nils Malmros øsede af sin personlige hovedstol, da han lavede sin seneste film Sorg Og Glæde.

Filmen skildrer nemlig en meget tragisk hændelse fra Nils Malmros eget liv, idet hans hustru - Marianne - i 1984 slog deres lille datter ihjel under en psykose.

Det var i sidste instans hende, der opfordrede gemalen til at lave den smertefulde film.

Det blev til filmen Sorg Og Glæde

Torsdag 8. februar kan du i Stenild Forsamlingshus møde Nils Malmros og høre den gribende historie fra filminstruktørens egen mund.

Dermed rører foredraget også ved store emner som kærlighed, forståelse og tilgivelse mellem mennesker. Alt det, der førte Nils Malmros og hans kone til at blive sammen og bære den dybt tragiske hændelse sammen.

Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Stenild Foredragsforening og menighedsrådet for Stenild, Rørbæk og Grynderup sogne.

Det koster 100 kroner inklusive kaffe, og der kan ikke købes billetter på forhånd.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste