Billede beskrivelse

NAVNE HB talent flytter til AaB

05. juli 2017 kl. 11.32
Opdateret 06. juli 2017 kl. 13.15

Det er med stor glæde at Hadsund Boldklub Fodbold endnu engang kan sende et talent til AAB.

- Denne gang er det HBFs U12 spiller, Mads Bomholt, som skal fortsætte sin daglige omgang med fodbold på AaB´s træningsbaner, oplyser Hadsund Boldklubs bestyrelse.

Mads startede som spiller i HB som 4 årig, og igennem alle årene, har Mads altid vist et kæmpe talent for spillet. Han har igennem mange år været en af de bærende kræfter på hans årgang. Han blev for ca 1 året siden udtaget til AAB’s brutto talent træning, sammen med 45 andre drenge fra de Nordjyske samarbejdsklubber. Her var udgangspunktet at drengene selvfølgelig skulle udvikle deres fodboldtalenter, men guleroden var i sidste ende en chance for at være en af de 12 markspillere, som ville blive udvalgt til at forsætte deres fodboldkarriere i AAB. "Mads har igennem sin træninger og kampe i Aab og HB, vist sig som en spiller som har en stor forståelse for spillet, og han besidder redskaberne til at omsætte det til noget i spillet. Mads’ grundlæggende basis færdigheder er helt i top, og han kan anvende dem i høj fart og i små rum. Desuden besidder han et stort udviklingspotentiale". Dette var nogle af grundene til Mads i sidste ende blev udtaget blandt de 12 markspillere, som pr 1. juli vil udgøre AaB´s U13 elite hold.

HB er altid stolte når vores spillere får mulighed for at blive udtaget til store klubber som AaB. Men det betyder også nogle gange, at vi må sige farvel til talenter og bærende kræfter på vores ungdomshold. Men for klubben er det et kæmpe skulderklap. Det betyder nemlig at vi har en ungdomsafdeling som kan udvikle talenter, og dermed at vi har en gruppe frivillige trænere, som formår at udfordre og inspirere vores drenge, så vi i sidste ende kan sende drenge som Mads Bomholt videre på et forhåbentligt spændende fodboldeventyr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste