Når syge bruger cannabis-olie til at lindre smerte
Kostvejleder og sundhedsterapeut gæster Hobro Idrætscenter og fortæller om cannabis som medicin
HOBRO: 30 danske firmaer fik forleden på forsøgsbasis myndighedernes accept til at dyrke og udvinde medicinsk cannabis.
Følger du selv med i debatten om cannabis til brug som medicin?
Onsdag 19. juni klokken 19 kan du høre mere om emnet i Hobro Idrætscenter.
”Helle” og smerterne
Kostvejleder og heilpraktiker Helle Honoré i selskab med geobiolog og sundhedsterapeut Ralf Wehrmann, begge fra Silkeborg, informerer.
Her får du blandt andet historien om ”Helle”, der tilbragte megen tid på sofaen med voldsomme smerter, fibromyalgi, svær angst og depression, et blodtrug på 228 /168, ja - en liste så lang af diagnoser.
Angiveligt forandrede det hendes og familiens liv, da en god ven en dag forærede ”Helle” en flaske cbd-olie.
Det forbudte stof
Det forbudte stof har før i tiden udgjort en del af vores kultur, idet cannabis blev brugt til fremstillingen af tekstiler og en stor del af vores egen folkemedicin.
Men som følge af forbud først i USA i 1930’erne og sidst i tresserne foretager mange syge mennesker sig en kriminel handling ved at købe det på det illegale marked.
130 virksomme stoffer
Cbd udgør angiveligt bare et af de 130 virksomme medicinske stoffer fra planten Cannabis Sativa.
Der er forsket på mennesker i hele verden.
Globalt offentliggør forskerne hvert år i omegnen af 2000 nye undersøgelser omkring naturlig cannabis, cbd-olie og medicinsk cannabis.
Alt det kan du høre nærmere om 19. juni i Hobro Idrætscenter.