Billede beskrivelse

Mere decemberhygge i Møldrups vinduer i 2018

10. januar 2018 kl. 06.15

Klistret på de mange julepyntede vinduer rundt i Møldrup i december gemte sig sammenlagt 325 stjerner.

Dermed blev spændingen i en hyggelig lille julequiz i landsbyen, hvor 24 private husstande eller butikker hver især præsenterede et facadevindue eller lignende som stemningsfuld julelåge.

Ingen af de mange indleverede sammentællinger ramte imidlertid plet.

Derfor måtte der en lodtrækning til om de sponsorerede præmier.

Førstepræmien - en julekurv - blev vundet af Emil Flodgaard. Som nummer to kunne Sebastian Borg Boesen tage en Lyngby vase ned, mens en glasdåse med slik blev udtrukket til fordel for Jacob Brix-Mouritsen.

En sand fornøjelse

- At komme rundt i Møldrups gader og se, hvad hver især havde fundet på, har været en sand fornøjelse for Kunst- og Skulpturgruppen under Møldrup Borgerforening, siger et af medlemmerne - Birgit Dalsgaard.

Vinduerne bød på meget forskellig og flot udsmykning og flot pyntede.

Flere har givet tilsagn om at ville deltage til næste år, og et par nye deltagere har meldt sig.

- Derfor har Kunst- og skulpturgruppen allerede sat julevinduerne på aktivitetskalenderen for Møldrup i 2018.

- Men først skal vi have evalueret, om noget eventuelt skal gøres anderledes i 2018.

- Sikkert og vist er, at alle borgere og besøgende i Møldrup i december 2018 igen kan glæde sig til at gå en tur gennem byen og få masser af julestemning, hygge og eventyr for både små og store, lover Birgit Dalsgaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste