Medlemsfremgang i Seniordans i Løgstør
Fremgangen fejret med kage og skulderklap fra Vesthimmerlands Kommune
LØGSTØR: Tirsdag eftermiddag var der seniordans på ”Skansen” i Løgstør, som denne dag havde sidste dansedag inden jul.
”Bevæg dig for livet” er en fælles vision fra DGI og DIF, og de har haft et projekt kørende med, hvem der kunne skaffe flest nye aktører.
Seniordans i Løgstør var den suveræne vinder, idet man havde forøget medlemsantallet fra 14 til nu 22. I den anledning kom projektleder ved Vesthimmerlands Kommune, Eva Winther forbi med en lækker kage, som deltagerne kunne nyde i pausen.
Leder af holdet er Lilly Thomsen - og der er stadig plads til flere, når der startes op igen den 7. januar 2020.