Medaljeregn for HBK ved Mariagerfjord Games ’18

27. juni 2018 kl. 06.00

Lørdag 16. juni stod den på "Mariagerfjord Games 2018" for de unge Hadsund Badmintonspillere, der deltog i sæsonens sidste turnering.

- Og sikke en afslutning de unge HBK-spillere leverede: Camilla Kjellerup, Tue Riise Andersen, Lau Riise Andersen, Nakita Ladefoged, Klara Ravn Nielsen, Michlas Skov Søndergaard, Micki Skov Søndergaard, Noah Brøgger, Steven Ladefoged og Gustav Wett spillede alle sammen en masse gode kampe med mange super flotte resultater til følge, oplyser Michael Søndergaard fra Hadsund Badminton Klub.

Ud over spillerne var også Magnus Boel Baltersen i hallen for at heppe på sine kammerater, nu hvor han ikke selv kunne spille grundet en skulderskade. Det var super hyggeligt.

Resultater: I U13D: Her var der debut for Camilla i sin allerførste turnering, hvor hun valgte at gå hele vejen og nappede guldet foran alle sine modstandere i DS.

I U13C: Vandt Lau sølv i HD mens Nakita og Klara guld i DD og Klara vandt guld i DS

I U13M: Ryddede Micki endnu engang bordet i både HS og i HD - hvor han vandt guld sammen med sin makker Victor Melgaard fra abc Aalborg.

I U13B/U15C: Fik Nakita og Noah en bronzemedalje.

I U15C: Blev Noah 3’er i sin pulje.

I U15B: Blev Tue 4’er i sin pulje.

I U15A: Vandt Steven og Michlas guld i HD. Gustav og Sofie Teisen fra Svenstrup vandt sølv i MD.

- De unge mennesker imponerer gang på gang for deres evne til at spille det bedste de har lært - og ikke mindst for deres holdånd og gode opbakning til hinanden, fastslår Michael Søndergaard, og ikke mindst de trofaste tilskuere som tager med gang på gang til de mange turneringer rundt i landet.

- De unge mennesker har kæmpet bravt hele sæsonen, og trænger nu til en lang, velfortjent ferie, mener Michael Søndergaard.

Lørdag 6. oktober blænder bestyrelsen for Badsund Badminton Klub op for alle tiders StjerneEvent i Hadsund Hallerne med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.

- Det er lykkedes for os at "lokke" de to travle badmintonstjerne til Hadsund, oplyser Michael Søndergaard, og det glæder vi os utroligt meget til, og selvfølgelig er "du" inviteret med.

Kamilla og Christinna har bl.a. vundet den prestigefyldte turnering: "All England" i 2018 og blevet nummer to ved både VM og OL!

Så det er et par vaskeægte verdensstjerner der kommer til byen, så måske var det en god ide at få reserveret datoen i kalenderen allerede nu.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste