Match rundet af med whisky
Peder Pedersen fra Løgstør Golfklub lavede et vellykket hole in one
Årets første hole in one i Løgstør lod vente længe på sig, men nr. 2 fulgte til gengæld hurtigt efter.
Tirsdag 23. juli var det Peder Pedersen fra Løgstør Golfklub, der på hul 15 formåede at sende bolden i hul med et enkelt, vellykket golfslag.
Hole in one-slaget faldt i forbindelse med ugens sommermatch, som samlede i alt 21 deltagere.
Alle matchdeltagere fik bagefter andel i Peder Pedersens whisky-præmie, som det sig hør og bør.
Løgstør Golfklubs formand, Per Olesen, lykønskede på klubbens vegne Peder Pedersen med det perfekte slag.