Masser af julerier med i Hadsund
Onsdag 13. december kan man i Hadsund opleve et lidt anderledes Luciaoptog.
Rideklubben Hadsund stiger til hest om eftermiddagen og starter deres optog fra Torvet, op ad Storegade til Butikscenter Hadsund, hvor rytterne hopper af og går luciaoptog inde i centret.
På vej tilbage skal rytter og heste lige danse rundt om Torvets juletræ, før Lucia optoget slutter. Kom til byen og nyd denne lidt anderledes form for Luciaoptog.
31-årige Denise Thygesen var en af dette års deltagere i det populære dk4 TV program DanskPOP Talent. Denise kom hele vejen til semifinalen til trods for at hun konkurrerede imod en del professionelle musikere, oplyser aktivitetsansvarlig Jan Vestergaard fra Hadsund Handel, og siger videre:
Denise er vokset op ved Als Odde i en musikalsk familie og har selv spillet musik siden hun var 7 år gammel. Hun tog dog en lang pause fra musikken, mens hun boede nede ved Svendborg de seneste år, men heldigvis genoptog Denise musikken igen, da hun flyttede retur til hjemegnen.
Her blev hun nemlig ansat af staten i et ergoterapeutisk projekt på Demenscenter Skovgården, hvor hun bl.a. skulle underholde beboerne med sin guitar og sit glade væsen i dén bar/café, som hun selv var med til at bygge.
Søndag formiddag 17. december kommer Denise og underholder i Butikscenter Hadsund sammen med sin fætter Sebastian Lybæk.
Traditionen tro har Hadsund Handel krydret en af de helt store juleindkøbs dage med underholdning, og søndag den 17. december er ingen undtagelse.
Anders Hestevogn er fast indslag hos Hadsund Handel og hans mange ture med udgangspunkt fra Torvet er gratis for alle, og meget populære. Anders kører mellem over middag, så god mulighed for en familietur.
På Musikfronten er der tradition for, at vi får besøg af Hadsund Folkekor, som i dag blot hedder Hadsund Koret. De underholder på trappen til 1. salen i Butikscenter Hadsund, og nyheden hos dem er også, at Koret har fået ny Korleder, Steffen Bach. Koret går på til middag og 1 time før, kan man høre Denise Thygesen, en lokal sanglærke der lige har deltaget i Popdyst på TV.
En Jul uden Hadsund Skoleorkester er ikke en rigtig jul, og derfor trækker orkesteret op, og som noget nyt tager de ikke kun turen gennem Storegade. De marcherer også ind i Butikscentret og skaber en unik stemning under handlen.
En Jul indeholder naturligvis også salg af juletræer, og Hadsund Handels gode samarbejdspartner, Spejderne fra Det Danske Spejderkorps, står foran SuperBrugsen med et væld af spændende flotte juletræer.
Julemanden er i byen og sørger for at hygge om børnene, og i Butikscentret har Friis Wood og Deli sat blus på en gryde Gløgg som serveres gratis, hvor man så kan købe æbleskiver og brændte mandler.
- I skrivende stund er der inviteret stande fra Bazar Skelund til at deltage, og mon ikke flere af dem er at finde til denne årets sidste søndag før jul, hvor butikkerne har åbent, slutter Jan Vestergaard, Hadsund Handel.