Billede beskrivelse

Marcus vil pejle dig ind på tøjet til konfirmanden

26. januar 2018 kl. 15.00

Vil du som forældre aflure, hvilket tøj vordende konfirmander formentlig gerne vil trække i på dagen, giver Marcus i Adelgade 44 givetvis et praj derom.

Og gør det ovenikøbet på en søndag formiddag.

Herretøjsbutikken holder nemlig åbent 28. januar fra klokken 10 til det første af fire konfirmandarrangementer i butikken.

- Arrangementerne plejer at være et tilløbsstykke for konfirmander og deres stolte forældre.

- Vi mærker hvert år, hvor vigtigt det er for både konfirmanden og forældrene, at tøjet er helt specielt på den store dag, siger butikschef Alex Christoffer Nielsen.

Til forskel fra tidligere spejler konfirmandtøjet sig nu i højere grad i moden.

Væk er de tider, hvor konfirmandtøjet var lidt for stort voksentøj med en klassisk habit.

- Tøjet er i dag stilrent, men alligevel tøj, som også kan bruges efter konfirmationen.

- De fleste vælger en blazer og kombinerer den med et par fede jeans eller pants, der på grund af stretch er behagelige at have på.

- Som sko vælger mange nu et par pæne sneakers, fortæller Alex Christoffer Nielsen.

Tilmelding kan foregå på 6017 4432 eller ved at sende en mail til Hobro@marcus.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste