Løs mysteriet, hvis du vil ud

6.A på Suldrup Skole har konstrueret ”escape rooms” i matematik, hvor man skal løse et mysterium for at blive lukket ud igen

13. september 2019 kl. 06.00

SULDRUP: 6.A på Suldrup Skole har arbejdet med ”escape rooms” i matematik.

Det går ud på, at man skal løse gåder og mysterier for at kunne komme ud af et rum.

Klassen blev delt i to grupper, som hver især skulle lave et escape room. Eleverne skulle både indrette rummet og lave diverse puslespil og labyrinter til deres mysterier.

Så kom dagen, hvor grupperne skulle afprøve hinandens rum, og næsten alle kom ud af rummene inden for den tilladte tid.

Så inviterede eleverne også ledelsen til at prøve, og de nåede ud med kun ét sekund igen.

Også 6. klasse fra Karensmindeskolen i Støvring har været inviteret på oplevelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste