Løgstør Kirke fyldt op til Barretts bibelhistorie
Sigurd Barrett fortalte og sang om biblen
LØGSTØR: Søndag eftermiddag var kirken i Løgstør fyldt op med både børn og voksne, da en særdeles veloplagt Sigurd Barrett gæstede kirken.
Sognepræst Lars Lyngberg-Larsen bød velkommen til både publikum og dagens midtpunkt, som med sit show, ”Sigurd fortæller bibelshistorie”, leverede en forrygende koncert i kirken, så taget var tæt på at lette.
Desuden medvirkede Løgstør Kirkes Børnekor, som sang sammen med Sigurd. En helt anderledes måde, at høre og lære om kristendommen og biblens indhold.