Løgstør HK holdt klubaften: 30.000 kroner indsamlet
70 deltog i sponsorløbet - 150 hyggede sig med fællesspisningen
LØGSTØR: Fredag sidst på eftermiddagen havde Løgstør Håndboldklub inviteret til klubaften, som startede med et sponsorløb kl. 17 og varede en time.
Godt 70 deltog i løbet, som indbragte over kr. 30.000. Herefter var der hyggehåndbold, hvor der blev spillet på tværs af hold og alder.
Klubaftenen sluttede med fællesspisning i Lanternen, hvor godt 150 personer deltog.