Løgstør Gym & Fit gjorde status
Foreningen holdt generalforsamling i Lanternen
LØGSTØR: Løgstør Gym & Fit afholdt forleden generalforsamling i Lanternen.
Formanden Anders P. Hansen kom i sin beretning ind på klubbens mange nye tiltag. Hans nævnte bl a. det nye fitnesscenter og spinningslokale, som havde givet klubben en flot medlemsfremgang. Også bokseklubben og det afholdte stævne måtte betragtes som meget positivt, og der var også stor succes ved den årlige gymnastikopvisning.
Klubben var i året også blevet mere synlig på de sociale medier, og hjemmesiden var blevet opgraderet.
Mette Alsbjerg, Joan Toft Nielsen, Jeff Dalsgaard Jensen og Karina Christensen blev genvalgt og Jeppe Severinsen og Døren Feddersen blev nyvalgt. Bestyrelsen konstitueres senere.