Løb dig stille og roligt i god form - med Fjordløberne
Vi du gerne løbetræne sammen med andre, så tager Fjordløberne fat tirsdag 30. januar klokken 18.
Sædvanen tro kan både nybegyndere og øvede altid kunne finde en gruppe at løbe med.
Fjordløberne byder sig til med seks sådanne grupper.
Uprøvede lægger ud med en kombination af gang og let løb, hvor du stilles og roligt bygges op til at kunne løbe fem kilometer - uden pause.
Har du svært ved at motivere dig selv, vil en fast ugentlig løbeaften eller to være en god løsning.
Måske tager du dit første (løbe)skridt til en ny og sundere livsstil.
Fjordløberne mødes hver tirsdag og torsdag klokken 18.30 ved 10. klassecentret på Kirketoften 5 i Hobro.
- Trods mørke og kulde er det altid skønt at mødes og komme ud og nyde samværet med løbekammeraterne. I den mørke tid løber vi primært på fortove og veje, men lige så snart, det bliver lyst om aftenen, rykker vi ned i Østerskoven, fortæller Michael Green fra Fjordløberne Hobro.
Klubben knytter til hvert af løbeholdene en DGI uddannet løbetræner.
Ud over løb tilbyder klubben også andre aktiviteter i løbet af året. Her i foråret er der tilbud om gratis deltagelse i crossfit og yoga og deltagelse i motionsløb, hvor klubben betaler for startgebyret.