Fra vestre Kirsten Fischer, Lis Nielsen fra Børn og Sorg, Linda Immersen og Joan Just Sørensen fra Lions Freja. Foto: Mogens Lynge
Lions Freja donerer 10.000 kroner til Børn og Sorg
Beløbet indsamlet ved Lady Walk
For knap en måned siden arrangerede Lions Freja Lady Walk i Løgstør med det formål at samle penge ind til Børn og Sorg i Vesthimmerland.
Det var en stor succes, trods vejret ikke ligefrem var det bedste, og beløbet fra dette arrangement blev tirsdag overrakt til lederen af sorggruppen, Lis Nielsen.
Foreningen har til huse i Løgstør Sognehus, hvor gruppen mødes hver 14 dag i tre timer. Gruppen ledes af Lis Nielsen, der modtog det indsamlede beløb på kr. 10.000, som tre medlemmer fra Lions Freja overrakte til en meget glad Lis Nielsen.