Lille overskud til Kanaljazz
Foreningen bag Kanaljazz i Løgstør holdt forleden generalforsamling
LØGSTØR: Forleden holdt Kanaljazz sin 17. generalforsamling på Løgstør Bibliotek, hvor godt en halv snes var mødt op.
Formanden Jens Peter Axelsen bød velkommen og berettede om endnu en sommer med alt for høje temperaturer - i hvert faldt til jazzfestival.
Dog var der lidt flere gæster til Kanaljazz end året før, og alt i alt ender det med et lille overskud.
På valg til bestyrelsen var Kent Hjelmager, Carsten Rimmen og Leif Myrup. Ingen ønskede genvalg.
Valgt blev i stedet Per Hannesbo, Jonna Mortensen og Benny Nielsen. Suppleanter blev Peter Møller Christensen og Else Rosenskjold.
Bestyrelsen er herefter: Jens Peter Axelsen, formand, Linda Berg Immersen, kasserer, Poul Claes Jacobsen, medlem, Per Hannesbo, medlem, Benny Nielsen, medlem og Jonna Mortensen, medlem.