Legat med jyske værdier
Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S har doneret legat til studenten med årets højeste gennemsnit på HHX Mariagerfjord (Højere Handelseksamen).
- Vi har ønsket at hædre en elev, der lever op til firmaets egne værdier om at være arbejdsom, ydmyg, udadvendt, social omgængelig, høflig og aldrig smart i en fart, siger John Frandsen, indehaver af John Frandsen A/S.
Nu er det sådan, at to elever har opnået det rekordhøje eksamensgennemsnit på HHX Mariagerfjord - 11,9. John Frandsen har derfor doblet op, så der er legater til to højt begavede piger, der med uovertruffen viljestyrke har opnået utroligt flotte resultater.
Derudover karakteriserer det dem, at de har en skarp iagttagelsesevne og en meget veludviklet evne til at gennemskue selv meget komplekse problemstillinger.
Legaterne går til Alisa Batanovic og Cathrine Troelsen.