Billede beskrivelse

Kutsko-Rewes-Smedegaard giver koncert i Astrup Kirke

28. december 2017 kl. 11.38

Overskriften er ikke en børneremse, men derimod efternavnene på de tre musikere, der på årets anden søndag, vil holde en festlig nytårskoncert i Astrup kirke.

Kutsko hedder Natascha til fornavn og spiller piano så englene synger. Rewes hedder også Thomas, og synger baryton så et hvert pigehjerte smelter, og når Margrethe Smedegaard oplader sin sopran bliver alle bløde i knæene. Ergo, et trekløver, der helt sikkert leverer varen, som består af de smukkeste "perler" fra operaens og operettens verden. Der plejer også at snige sig et par musical-numre med, når de optræder, og det gør jo ikke oplevelsen ringere!

Astrup menighedsråd glæder sig til igen at fylde kirken med glade mennesker, der kommer for at nyde musikken og det storslåede kirkerum, og kirkens personale vil som sædvanlig sørge for at musikernes tiltrængte pause bliver udnyttet til at publikum får lejlighed til at nyde et par hjemmelavede tapas og et glas vin.

Arrangementet er som altid gratis, og Astrup menighedsråd pointerer, at alle er velkomne!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste