Billede beskrivelse

Kulturkøbmand gæster Kig Ind

07. januar 2018 kl. 08.23

NØRAGER: Tidligere chef for Aalborg Kongres & Kulturcenter Ernst Trillingsgaard gæster mandag 15. januar kultur- og medborgerhuset Kig-Ind i Nørager med foredraget: Mennesker, jeg har mødt!

Kulturkøbmanden Ernst Trillingsgaard fortæller her om sin karriere i showbizz, der strækker sig over mere end 5 årtier.

Foredraget sætter fokus på de små og store oplevelser og de spændende mennesker, han har mødt på sin vej - lige fra medlemmer af kongehuset over internationale rockstjerner til Danmarks folkekære revyskuespillere.

Fotos og sjove anekdoter vil være med til at krydre foredraget, og der vil naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste