Krop, ånd og jagten på lykke
Godt 50 var mødt op i ”Den gamle byrådssal” i Løgstør til foredraget med Mikkel Wold
LØGSTØR: Folkeuniversitetet i Vesthimmerland havde mandag aften besøg af sognepræst Mikkel Wold fra Marmorkirken i København. Hans foredrag handlede om vores stigende fokus på kropskultur, hvor alt handler om kost, motion og somme tider ekstremsport.
Han stillede i sit foredrag spørgsmål ved, om sporten kan give os et mere meningsfyldt liv. Den er vigtig, men ikke det eneste. Men hvad bliver der af sjælen og ånden?