Billede beskrivelse

Kristoffer Vorre: "Strandby away er altid en svær størrelse"

30. maj 2024 kl. 19.01

Søstermediet Seriesport.nu har interviewet Kristoffer Vorre fra Farsø/Ullits IK før kampen mod Strandby IF Farsø.

I skal d. 31. maj kl. 19.00 møde rækkens bundhold, Strandby IF Farsø, på udebane. Set på stillingen, er det vel en kamp, I bare skal vinde?

- Strandby away er altid en svær størrelse. Vi er helt sikkert favoritter til kampen, men vi har også meget respekt for vores modstander. Denne kamp er nok årest kamp for deres vedkommende. Storbror kommer på besøg med forhåbentligt mange tilskuere på lægterne. Det kan kun blive en fed kamp.

Hvordan forbereder I jer mentalt og taktisk til en kamp mod rækkens bundhold, og hvordan undgår I at undervurdere modstanderen?

- Det er ikke længe siden, vi blev slået ud af pokalen til et serie 4 hold, så tror ikke vi undervurderer nogen igen.

Hvad har I arbejdet på i træningen siden sejren over DVIF for at sikre, at I fortsætter med at præstere på et højt niveau?

- Vi har italesat vores høje energi niveau, hvor stemningen i kampen var fed. Samtidig skal vi have kigget på vores positioner, når vi har bolden.

Hvad ser du som nøglefaktorerne for at sikre en sejr mod Strandby IF Farsø, og hvordan vil I sikre, at I opnår de tre point?

- Vore evne til at skabe chancer og at vores boldomgang skal være hurtig.

Kampfakta:

Kamp: Strandby IF Farsø - Farsø/Ullits IK
Serie & Pulje: Serie 2 Kreds 14
Kamptidspunkt: 31. maj kl. 19.00

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste