Billede beskrivelse

Kristi himmelfartsdag med højt til loftet

20. maj 2017 kl. 13.19

Sognepræst Lene Bruun-Kristensen vil i samarbejde med Møldrup borgerforening og Astrup menighedsråd i år holde gudstjeneste Kristi himmelfartsdag på Møldrups smukke bålplads.

Der vil blive fragtet stole derud, så alle kan komme ned at sidde, men man er selvfølgelig også velkommen til selv at tage en havestol med.

Bruno Borella kommer med sin harmonika og sørger for den musikalske side, både under gudstjenesten og med underholdende toner bagefter, mens kaffen og de hjemmebagte boller nydes. Mens de voksne hygger med kaffen, indbydes alle børnene til at producere deres egne boller - dejen vil blive leveret, så det bliver kun selve bagningen, de små poder bliver ansvarlige for.

Hvis vejret, mod forventning, viser sig fra den våde side, vil man trække i tørvejr inde i bålhytten - hvor der er hjerterum, er der husrum!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste