Billede beskrivelse

Kom til Børne-fredag i handelsbyen Hadsund

Der er oplevelser for både store og små

21. juni 2019 kl. 10.00

HADSUND: Gang i Børnene fredag 28. juni med Hadsund Handel

Gang i Danmark har besøgt Hadsund flere gange med deres mange kendte musik navne, og juni måneds besøg er det musikeren Mek Pek og tryllekunstneren Mikkel Rugholm der triller ind på Torvet kl. 15.00 med deres medbragte scene.

Underholdning fra d’herrer varer 45 minutter, og Hadsund Handel har denne gang omkranset besøget med oplevelser for børn og unge.

De voksne må også gerne få disse oplevelser med, men vi håber de også vil bruge tiden til at shoppe gode tilbud fra medlemsbutikkerne.

På Torvet vil der allerede fra kl. 14.00 være gratis saft og popcorn til alle, og du finder begge ved indgange til Torvet, og det er også på Torvet du kan vinde præmier hos byens legetøjsforretning Torvebutikken. Jeanett har stillet ringspil op, og for en flad 5’er får du udleveret ringe og kan samle point til en af de mange præmier hun stiller på højkant.

I løbet af eftermiddagen stiller Hadsund Rideklub op med deres pony’er og for en 10’er kan dit barn få en ridetur gennem Storegade, hvilket altid er et hit.

Endelig er det sikkert, at Politiet kommer til eventen, ikke fordi der er problemer, men for at børn og unge kan se og prøve at sidde på en af de motorcykler, som politiet bruger til at holde øje med trafikken.

- Vi håber at se rigtig mange på fredag til Børnenes dag i Hadsund handelsby, slutter aktivitetsansvarlig Jan Vestergaard.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste