Knallertaktion i Himmerland gav pote: Så mange blev taget
Nordjyllands Politi har jævnligt været i kontakt med borgere om knallertkørsel til ulempe
Den seneste tid har Nordjyllands Politi fået flere henvendelser fra borgere, der har gjort opmærksom uhensigtsmæssig knallertkørsel. Et problem, der har vist sig at være gældende i hele Himmerland.
I løbet af tirsdagen og natten til onsdag var politiet derfor på knallertaktion, og indsatsen resulterede i hele fem sager fordelt rundt i Himmerland, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller.
De fem sager lyder som følgende:
Der blev taget en knallert i Terndrup kl. 22.09 med konstruktive ændringer.
Der blev standset en knallert kl. 18.04 på Svoldrupvej i Aars, hvor føreren ikke havde hjelm på og heller ingen forsikring havde på knallerten.
Kl. 19.16 i Hadsund var der en eftersættelse af konstruktive ændringer for anden gang af en knallert, som politiet efterfølgende tog i deres varetægt.
Endnu en blev standset i Hadsund kl. 01.53 natten til onsdag. Der var tale om en stor knallert, hvor der ikke var førerret til knallerten, ingen forsikring og knallerten var ikke indregistreret.
Kl. 2.53 blev en sidste knallert standset i Hobro, hvor føreren ikke havde medbragt kørekort og ingen hjelm havde på.