Klubmestre kåret i Hadsund
Hadsund Tennisklub har netop overstået klubmesterskabet, og som altid, afsluttes turneringen med en finaledag.
Onsdag 23. september startede vi kl. 9 med rundstykker og kaffe, før herresinglefinalen blev skudt i gang. Her spillede, og Lars Sloth Jensen mod Kasper Hauge. Lars vandt med cifrene 6-3 og 6-4. Derefter gik det løs med mix-doublen som stod mellem Emma Petersen/Lars Sloth Jensen og Yrsa Nielsen/John Nielsen. Emma og Lars vandt kampen overbevisende med 6-0 og 6-0.
Så kom turen til damedoublen, som stod mellem Emma Petersen/Karin mod Birte Vilsted/Trine Gundesen. En spændende kamp, som Emma og Karin trak sig sejrrigt ud af med cifrene 7-6 og 6-2. Til sidst - men ikke mindst - spilledes en særdeles underholdende herredouble mellem Lars Sloth Jensen/Fin Marhauer og NJ Bundgaard/John Nielsen. Lars og Fin vandt den spændende tre-sætter med 4-6, 6-3 og 6-3.
Dagen blev afsluttet med pizza i klubhuset.
Tennisklubben nyder i øvrigt at vejret stadig er mildt. Pensionisterne mødes hver tirsdag og fredag morgen. Torsdag aften spilles socialtennis, hvor alle bare kan møde op. Indtil frosten kommer, er der således fuld gang på banerne i Hadsund Tennisklub.