Billede beskrivelse

Klinik flytter ”ind i skoven”

01. december 2023 kl. 19.02

Tinas Akupunktur klinik er rykket ind på en ny adresse. Klinikken er flyttet fra Nørager til Aars.

- Jeg havde klinikken hjemme på vores gård i Nørager, men den har vi nu solgt. I stedet har vi købt et dejligt hus på Blærevej 5. I udkanten af Aars, inde i skoven. Her har jeg fået indrettet et område til klinikken, og det er blevet rigtigt godt. Her er mere plads end i min tidligere klinik, fortæller Tina Bundgaard Jørgensen, der startede på uddannelsen til akupunktør i 2017, og som åbnede sin klinik i 2019.

- I sin tid er jeg uddannet typograf, men havde de sidste mange år arbejdet i hjemmeplejen, inden jeg startede som akupunktør.

- Jeg havde selv prøvet akupunktur, og da min datter begyndte at døje med noget angst, tænkte jeg, hvordan jeg bedst muligt kunne hjælpe hende. Det gav mig idéen til at starte på uddannelsen, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, fortæller hun.

I tillæg til traditionel akupunktur, der foregår både med nåle og som ”cupping”, tilbyder Tina også japansk lifting, ligesom hun arrangerer såkaldte Nada-events, hvor hun fortæller om kinesisk medicin. En del af kunderne er kvinder i deres bedste alder, der oplever nogle af overgangsalderens udfordringer.

Flytningen til den nye adresse markeres med et Åbent Hus i den nye klinik på Blærevej 5, Aars, mandag den 4. december fra klokken 12.00 – 17.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste