Kirken rykker ud i det fri
Kirken rykker ud i det grønne søndag 18. juni ved Enslev forsamlingshus.
9 sogne: Hald-Kærby, Øster Tørslev-Dalbyover-Dalbyneder, Udbyneder-Kastbjerg og Gjerlev-Enslev sogne og 4 præster: Lone Kjær Nyeng, Peder Svejgaard Pedersen, Bodil Hindsholm Hansen og Karen Brunbjerg går sammen om fælles gudstjeneste søndag, 18. juni kl. 10.30.
Tema for gudstjenesten er "Vejen". Inspireret af udgravninger i Kastbjerg ådal, hvor der er fundet det ældste vejkompleks i Skandinavien fra bondestenalderen ca. 2900 f. Kr., og der graves videre i området ved det nye slyng ved Fosevej i sommer.
Kor, organister, kirkesangere og præster fra de 9 sogne medvirker, desuden violinist.
Efter gudstjenesten er der frokost, men medbring selv stol, så er du sikker på at have et sted at sidde!
Efter frokosten er der rundvisning i Enslev kirke, hvor sognepræsten bl.a. fortæller om tre kunstværker af billedhugger Jette Vohlert. Her synger Ommersysselkoret et par numre.