Billede beskrivelse

Kendt for andet end øl-festival

21. maj 2017 kl. 06.00

MARIAGERFJORD: Lokalafdelingen af Junior Chamber i Mariagerfjord har i forbindelse med JCI’s årlige award-galla modtaget prisen for bedste branding og PR indsats.

"Afdelingen har formået at bringe mange eksterne samarbejdspartnere i spil. De har både fokuseret på presseomtale, sociale medier, tilstedeværelse i byrummet og meget andet. Det kan andre afdelinger godt lære noget af. Og så glædede det dommerne at se, at afdelingen nu er kendt for mere end en ølfest", hed det bl. a. i motivationen for at sende prisen til fjordkommunen.

Foruden den traditionelle ølfest har JCI Mariagerfjord i 2016 bl. a. også arrangeret erhvervsseminar, nationalkongres og fyraftensmøde om Hydrogen Valley.

Som repræsentanter for JCI Mariagefjord var det formand Finn Jensen og PR-ansvarlig Marianne Bjørn, der var på scenen i Silkeborg for at modtage branding-prisen, som består af et diplom og en vandreskulptur.

- Og vi er selvfølgelig super stolte over, at vores arbejde med at brande afdelingen og JCI i det hele taget får denne anerkendelse.

- Vi er klar til at forsætte arbejdet i 2017, og tager i øvrigt rigtig gerne imod gæster, der har mod på at udvikle sig selv indenfor fx projektledelse eller samarbejde, siger Finn Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste