Billede beskrivelse

Karper drev gæk med kommunens udsendte

Trods ihærdige anstrengelser lykkedes det i første omgang ikke at fange en eneste karpe i Anlægssøen i Løgstør

02. juli 2021 kl. 15.16

Tre medarbejdere fra Vesthimmerlands Kommune fik deres sag for, da de torsdag ville indfange 11 græskarper, som for længe siden er udsat i den lille sø i anlægget ved Plejehjemmet Bøgely i Løgstør.

Vandet i anlægssøen er meget grumset, og derfor er det svært at få øje på de sorte karper, hvoraf enkelte er op til 70 cm lange.

Billede beskrivelse

Karperne lever sammen med et utal af guldfisk i søen, men græskarperne æder bl. a. åkanderne, og det er derfor, de ikke længe skal være der.

En af de udsendte medarbejdere fra kommunen var til lejlighed udstyret med våddragt og net, men trods alle anstrengelser lykkedes det ikke, mens Vesthimmerlands Folkeblad var til stede, at indfange en eneste karpe.

I stedet overvejes det nu at trække vod i søen og på den måde at få fat i de elleve skadevoldere.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste