Billede beskrivelse

Justesen har ikke en comebackdato

Mads Justesen ved ikke, hvornår han er kampklar igen efter sin knæskade

15. september 2017 kl. 09.26

FODBOLD: Mens Hobro IK tordner frem i Alka Superligaen, er holdets anfører Mads Justesen tvunget til at tage tingene lidt mere med ro.

Han røg i august på pause med en skade i det venstre knæ. Og selvom prognosen i starten lød, at pausen ville vare i fire uger, er Justesen her en måned senere stadig skadet og kæmper for at blive kampdygtig igen.

- Jeg er holdt op med at sætte tid på, for det handler mere om i det hele taget at blive klar. I starten skulle jeg have dato på, men det har jeg ikke mere, fortæller han.

Han erkender blankt, at han er et utålmodigt menneske, når det gælder skader, og det har måske givet bagslag i forløbet.

- Jeg har altid været utålmodig, når jeg er skadet. Det er jeg ikke god til, og det er nok også derfor, jeg er blevet sat lidt tilbage igen, siger Mads Justesen.

Allerede efter tre uger var han på banen og lave øvelser, men knæet sagde stop, og efter et par uger i træningscenteret har han igen torsdag og fredag fået lov til at træne på græsset, men hans bud er, at der stadig går et par uger, inden han kan træne med holdet igen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste