Juletur til Tirsbæk Gods
Ældre Sagen Hobro rejste tilbage i tiden
HOBRO: Forleden tog 50 personer med Ældre Sagen Hobro på juletur til Tirsbæk Gods, som ligger mellem skovklædte skrænter i en sidedal til Vejle Fjord.
På godset var der et stort julemarked, og deltageren fik en guidet rundvisning. Godsejeren hedder Hans Henrik Algreen-Ussing, og hans far Henrik Algreen-Ussing har været ingeniør på Blåkilde i Hobro, og har senere været kammerherre.
Turen var ikke uden dramatik, da der ved indkørsel til godsets jorder var en viadukt, hvor bussen med nød og næppe kunne køre under.
På trods af regnvejr og pløre på godspladsen fik deltagerne en god tur.