Julemanden kom til Skørping

18. december 2017 kl. 08.29
Opdateret kl. 15.10

Julemanden har rigtigt travlt i disse dage. Alligevel havde han i søndags selvfølgelig også tid til at kigge forbi Skørping, hvor solen skinnede om kap med humøret og julestemningen.

Julemanden ankom standsmæssigt i spidsen for et flot hesteoptog arrangeret af Skørping Rideklub. De tog sammen turen igennem byen, inden de gjorde holdt ved juletræet på Torvet, hvor mange børn og voksne var klar til at tage imod.

Her spillede Rebild Spillemændene op til dans omkring træet, og julemanden uddelte slikposer til de julestemte, glade og forventningsfulde børn.

Efterfølgende blev der serveret varm julegløgg og dejlige æbleskiver, inden der klokken 15.00 var gratis film i Kinorevuen, der viste julefilmen "Den magiske juleæske", hvor der var stuvende fuldt.

En skøn og stemningsfuld eftermiddag for både børn og voksne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste