Billede beskrivelse

JS Rejser kåret som ”Årets Rejsebureau”

Rejsebureauet har kontor i Havndal - og Rumænien

20. marts 2019 kl. 12.45

HANVDAL: Foreningen Danske Rejsejournalister uddelte 5. marts sin årlige rejsepris. I år gik den til JS Rejser i Havndal, med kontor i både Havndal og Rumænien, som arrangerer rejser til Rumænien og omliggende lande.

I begrundelsen for prisen blev det fremhævet, at JS Rejser, Havndal, gør en ekstraordinær indsats for danskeres ferie i udlandet, at hjerte og sjæl er med i arrangementerne, og at man især i Rumænien gør meget for at skaffe de rejsende i nærkontakt med lokalbefolkningen.

JS Rejser blev grundlagt af Jørn Sørensen i begyndelsen af 1990’erne, men i 2010 overdrog han firmaet til rumæneren Carmen Vele, som siden 1997 havde været guide i JS Rejser. Hun er utrolig stolt af at vise sit land frem. Hun taler klart dansk og er stadig turleder på alle rejser. De foregår i dag med fly fra Billund til primært Cluj Napoca i det nordvestlige Rumænien.

Herfra kører man rundt i bus og får historiske og kulturelle oplevelser. Desuden spises der ofte frokost hos lokale mennesker. Carmen Vele fortæller om sit land og bl.a. om aktuelle samfundsforhold.

JS Rejser står også bag den humanitære forening ”Remets Venner”. I mange år hjalp foreningen fattige rumænere med at reparere deres huse, men i dag er der fokus på hjælp til børn. Det gælder undervisning, skole i almindelighed, men også børnenes trivsel.

Det blev den ”Medhjælpende pensionist” Jørn Sørensen der drog til København for at modtagepris, da Carmen skønnede, at J.S. Rejser stadig køre i hans ånd.

J.S. Rejser har stadig en helt speciel måde til at guide turisterne rundt på.

Det er lige før at det er mere studieture end almindelig turist ture. Det er for oplevefolket.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste