Jazzandagt på Øster Hurup Havn
Onsdag 12. juli bliver der igen jazzandagt på Øster Hurup Havn.
Først afholdes der en kort andagt ved sognepræst Iben Brejner Højgaard kl. 21:00 ifølge annoncen, hvorefter Barkmann-Iversen Duo overtager ’scenen’.
Mimi Barkmann på saxofon og Lisbeth Iversen spillede sammen med Als-Øster Hurup Kirkekor til korets julekoncerter i december - og deres lækre, bløde og melodiøse jazztoner begejstrede så mange, at det var indlysende at bede dem komme og spille deres helt egen afdeling på havnen.
Det foregår som sædvanligt på Restaurant Neptuns terrasse. Starttidspunktet er lagt til kl. 21 for at få den nedgående sol til at kaste sit gyldne lys over den stemningsfulde havn - og for først at få sunget færdig ved den fælles aftensang, der hver onsdag starter kl. 20, så de syngende kan nå at være med til jazzandagten.
I år har vi besluttet, at vejret (endelig) bliver godt, så mød op og vær med til en anderledes - og festlig - andagtsform, som er blevet en fast og uundværlig del af sommerlivet på Øster Hurup Havn.